Pulp fiction
Pulp fiction

(1994)

150 min.

Hel stjerneHel stjerneHel stjerneHel stjerneHel stjernehalvstjerne stjerne 91 % (4 stemmer)

28. okt 1994

20. aug 2002

Gangster

Komedie

Krimi

USA

Tilladt over 15 år

Tilladt over 15 år

Vinder af "De Gyldne Palmer" i Cannes og nomineret til ikke færre end 7 Oscars®, bl.a. for Bedste Film, Bedste Instruktør og Bedste Mandlige Hovedrolle. Med mesterværket "Pulp Fiction" trådte Quentin Tarantino for alvor ind i rækken af verdens største instruktører. En enig presse fra øst til vest har udråbt denne sublime, stjernespækkede film med bl.a. JOHN TRAVOLTA, SAMUEL L. JACKSON, UMA THURMAN, BRUCE WILLIS og CHRISTOPHER WALKEN i bare nogle af hovedrollerne til intet mindre end 90'ernes film. Her er saft, kraft, action og erotik - og frem for alt en fed humor. Der er kun én ting at sige om denne film: "Den er et must på DVD"

?Pulp Fiction? var Quentin Tarantinos første film som instruktør efter ?Reservoir Dogs?. Det skulle vise sig at blive en film der faldt i utrolig god jord blandt kritikerne. Og det er der ikke noget at sige til. Der er nemlig noget helt specielt ved ?Pulp Fiction?, som man ikke umiddelbart kan definere, men som bare virker som det skal.

Filmen er original indenfor sit område, og den er utrolig rå. Helt som man så det i ?Reservoir Dogs?, starter filmen lige på og hårdt og der bliver ikke lagt fingre imellem. Handlingen er ikke fastlagt på forhånd, og man skal følge godt med for at fange alle detaljerne. Historien kommer i små bidder og bliver først løbende afsløret. Der bliver sprunget frem og tilbage i handlingen, og først til slut bliver det hele bundet sammen. Det hele har en mening og sammenfletningen er utrolig god. Det er en rigtig fed historie, som er skruet sammen på den helt rigtige måde, hvor den fænger på både den ene og den anden måde.

Tarantinos brug af musik viser sig igen at træde i karakter. Musikken han benytter sig af, er rigtig fed og den passer 100 % ind i den stil, han har valgt at koncentrere sig om. Den giver filmen en ekstra dimension og er med til at give filmen den helt rette stemning.

Perlerækken af stjerneskuespillere der er med i filmen vil nærmest ingen ende tage og de sætter hver især deres eget personlige præg på filmen. Specielt Samuel L Jackson, John Travolta og Bruce Willis giver filmen en hårdhed og et barsk ydre, der ikke er at bide skeer med. De ligger hele fundamentet for filmen.

?Pulp Fiction? er en rå film, og der bliver ikke sparet på krudtet og teaterblodet. Men det er en fed film, som man ikke bør snyde sig selv for. Heller ikke selv om man allerede har set den flere gange.