Skytten
Skytten

(2013)

94 min.

Der er ikke nok bedømmelser.

28. feb 2013

20. jun 2013

Drama

Krimi

Thriller

Danmark

Tilladt over 11 år

Tilladt over 11 år

Instruktøren Annette K. Olesen har ikke så meget held med sine seneste par film, så det giver god mening, at hun satser på noget sikkert denne gang. Et remake af 1977 klassikeren Skytten. Jens Okking og Peter Steen er nu blevet erstatet af Kim Bodnia og Trine Dyrholm, og historien er blevet en smule opdateret.

Den knapt et år gamle danske regering, som er valgt ind på løfter om en utvetydig grøn klimapolitik, annoncerer at den vil støtte et samarbejde mellem danske, grønlandske og amerikanske olieproducenter, om at bore efter olie i det sårbare Nordøst Grønland. Om fem dage vil aftalen blive "velsignet" af den danske og den amerikanske udenrigsminister i København.

Debatten om det kommende olie-eventyr eksploderer, og journalist og politisk kommentator Mia Moesgaard (Trine Dyrholm) anklager den ansvarlige udenrigsminister for at have givet demokratiet det hvide snit. I en direkte diskussion på TV presses hun og siger, at hun ikke vil undre sig, hvis enkelte borgere vil gå meget langt for at få stoppet olieboringerne, ja, endda om nødvendigt bruge vold.

Nyligt hjemvendt fra Grønland sidder Rasmus (Kim Bodnia), som er geofysiker og gammel olympisk skytte, og noterer sig disse ord. Han beslutter sig for at etablere en alliance: Hun skriver, jeg skyder!

I løbet af de næste fem døgns turbulente begivenheder gør Rasmus alvor af sin beslutning og Mia er den eneste i Danmark, der har kontakt med ham. Mia tvinges ud i skræmmende konkrete overvejelser om kildebeskyttelse, ytringsfrihed, skellet mellem aktivist og terrorist.