Bruce Willis klar til "Die Hard 5"
Bruce Willis klar til "Die Hard 5"

Oprettet: 06. June 07 kl. 14:23

For år siden tvivlede mange på, at en fjerde "Die Hard"-film overhovedet ville blive en realitet, og nu tolv år efter det seneste kapitel i serien står "Die Hard 4.0" til at få premiere om få uger. Men fans behøver dog ikke vente yderligere tolv år, hvis 20th Century Fox rykker fremad med en femte film om John McClanes hæsblæsende eventyr.

Seriens stjerne, Bruce Willis, kan nemlig fortælle, at han allerede har været i forhandlinger med filmselskabet om at fortsætte den populære franchise med en "Die Hard 5".

"Jeg sagde til dem, at jeg kun ville gøre det, hvis instruktøren Len Wiseman var involveret, og Maggie Q og Justin Long selvfølgelig," udtaler Willis. "Jeg har ikke spillet rollen siden '95, så det er tolv år siden, og alle fire film strækker sig samlet over 21 år, så man kan se mig, da jeg er 31 år, og man kan se mig, når jeg er 52 år, så det er op til publikum at bestemme."

Willis beretter endvidere, at selv om han er blevet ældre, så er han i meget bedre form i den nye "Die Hard 4.0", end han var i den foregående "Die Hard: Mega Hard":

"Fordi jeg skulle forestille at være en udbrændt alkoholisk strømer i den film, brugte jeg år på at researche til den rolle - og ikke politidelen," fortæller den aldrende actionstjerne.

Tilbage

Læst 1935 gange

Kilde: Latino Review