Brittany Murphy fundet død i badet
Brittany Murphy fundet død i badet

Oprettet: 21. December 09 kl. 04:23

Søndag morgen blev Brittany Murphy, som blandt andet medvirkede i filmene "Clueless (1995)" og "Sin City", fundet bevidstløs i sit hjem, af hendes mor skriver TMZ.

Ifølge TMZ, så blev skuespillerinden fundet bevidstløs i sit hjem i Los Angeles kl. 8 lokal tid søndag morgen.

Moderen fandt hende på badeværelset i det hjem hun delte med sin mand, Simon Monjack.

Moderen ringede straks 911. Ambulance folkene gav hende livreddende førstehjælp ved ankomsten til hjemmet. Brittany Murphy blev kørt til Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles, hvor man under turen fortsatte med førstehjælpen. Hun blev erklæret død ved ankomsten kl. 10:04.

Hun blev kun 32 år gammel.

Udover "Clueless (1995)" og "Sin City (2005)", medvirkede Brittany Murphy også i Eminem-filmen "8 Mile (2002)", hvor hun spillede rapperens kæreste, samt i Angelina Jolie-filmen "Girl, Interrupted (1999)".

Hendes mand, Simon Monjack, ønsker ikke en opduktion af hendes lig, men politiet og retsmediceneren har ifølge Tmz.com fastholdt, at hun skal obduceres. Poliet vil undersøge hendes dødsfald nærmere.

Ifølge hendes mor har Brittany Murphy problemer med diabetes. Om det har været årsagen til eller medvirkende til hendes død, er dog endnu ikke klarlagt.

Noget kunne ihvertfald tyde på, at det ikke kørte helt på skinner for Brittany Murphy i tiden op til sin død. Hun blev for eksempel fyret fra sin sidste film "The Caller", fordi hun angiveligt var problematisk at arbejde sammen med.

Ex-kæresten Ashton Kutcher var hurtigt ude med en kommentar om dødsfaldet på Twitter, efter den sørgelig nyhed kom frem.

"2day the world lost a little piece of sunshine. My deepest condolences go out 2 Brittany's family, her husband, & her amazing mother Sharon."

Ashton Kutcher spillede sammen med Brittany Murphy i filmen "Just Married (2003)".

Tilbage

Læst 3938 gange

Kilde: TMZ.COM